En skøn eftermiddag i selskab med Dario Campeotto

Torsdag den 8. februar var en dag, som mange havde set frem til længe. En af Danmarks bedste sangere, Dario Campeotto, havde lovet at komme forbi Riis Friplejehjem og underholde en times tid. Han havde egen pianist med, og sammen skabte de en rigtig stjernestund for alle de fremmødte. Selvom Dario har rundet de 79 år, så var stemmen i tip top. Og han leverede de kendte klassikere - O so lo Mio og Angelique i flot stil. Og ind i mellem andre gode gamle operette-melodier fortalte han sjove anekdoter om sine oplevelser rundt om i verden.

Så alle de ca. 100 fremmødte beboere, pårørende, personale og gæster fik sig en skøn musikalsk oplevelse og fik tilmed små petit fours og musserende vin til opvarmning, og kaffe og små lækkerier til at afrunde eftermiddagen med. En rigtig stjernestund!


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.