Job / ansættelse på Riis Friplejehjem

Lidt om Riis Friplejehjem

Riis Friplejehjem er et nyrenoveret plejehjem, som hører under Danske diakonhjem. Vi har plads til 40 beboere - fordelt på 2 etager. Vi har en stor alderspredning blandt beboerne. Der er tale om 40 meget forskellige beboere med hvert deres behov, og her er også lidt mere specielle beboere. Vi har fysisk plejekrævende beboere med en psykiatrisk overbygning.

Vi lægger stor vægt på, at det er et hjem for alle vore beboere - samtidig skal der være plads til den enkelte.

Vi har eget køkken, hvor alt mad produceres. Både beboere og personale mødes dagligt til hyggeligt samvær omkring måltiderne.

Her foregår spændende aktiviteter, og huset er ofte præget af sang og musik, og beboerne deltager i det omfang de har lyst og mulighed.

Her lægges blandt medarbejderne stor vægt på åbenhed - ærlighed og dialog. Humor er en del af vores hverdag, og der skal være respekt for forskellighed.

Kort sagt: Vi er et hus fyldt med en masse dejlige mennesker :-)  

Ansøgninger

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Eventuelt ledige stillinger bliver som regel opslået via jobnet. Evt. ansøgning kan mailes til forstander Poul Henning Larsen på phl@diakon.dk


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.