Privat plejehjem

Uanset om valget falder på en kommunalt drevet plejehjem eller et privat friplejehjem som Riis Friplejehjem, så har begge institutioner det til fælles, at nærvær, kvalitet og værdighed er i centrum. Men falder valget på et selvejet friplejehjem, så har du som borger flere muligheder.

 

Som et privat friplejehjem har vi ingen driftoverenskomst med kommunen, og det giver os langt større frihed i hverdagen til selv at bestemme hvilke værdier, idéer og initiativer, der skal være retningsgivende for vores hverdag og virke. Er idéen god, er der ikke langt fra tanke til handling, hvilket kan være en længerevarende og mere omstændig proces på et kommunalt plejehjem. Det er værd at understrege, at den personlige og praktiske hjælp, vi tilbyder, er godkendt og certificeret af Den Sociale Servicestyrelse.   

 

Et hjem med nærvær og omsorg

Riis Friplejehjems hverdag og værdier bygger på den kristne tradition, og vi er en del af De Danske Diakonhjem. Hos os arbejder vi hver dag for en aktiv og inkluderende hverdag med masser af aktiviteter og socialt samvær. Vi spiller sammen, synger sammen og danser sammen, for livet skal leves hver dag. Og det gør vi i trygge, hjemlige og nærværende rammer fyldt med omsorg.

 

Vi er et hjem, hvor pårørende skal føle sig velkomne, og hvor de vil opleve sig selv som en del af hjemmet. I kraft af at vi er et friplejehjem, har man som pårørende også mulighed for selv at tage del og ansvar i hverdagen, som man har mulighed for og lyst til.  

 

 

Pris for privat plejehjem

Ønsker du at bosætte dig på Riis Friplejehjem, så er der – i kraft af at vi er et privat friplejehjem – flere forskellige prismodeller, da vi har mulighed for at tilbyde services og bosætningsrammer, der matcher lige netop dine ønsker og behov. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om mulighederne.