Den 9. september var det igen tid til at afholde det årlige arrangement på plejehjemmet, hvor der hersker markedsstemning i stueetagen med god musik, diverse boder, tombola og salg af mad fra køkkenet. Og der var også i år rigtig mange, der lige lagde turen forbi Riis Friplejehjem, og en del benyttede sig også af muligheden for at få en rundvisning på hjemmet. Og medens man nød en hotdog eller køkkenets gode frikadeller kun man samtidig nyde god musik, der blev leveret af Mandagsmusikanterne fra Horsens. Givskud kunstforum og Irmas orkideer sørgede for, at der var mulighed for at blive fristet af skønne blomster og flot kunsthåndværk af mange forskellige slags. Og udenfor var æblemost banden på plads - Jørgen Ravn, Jørgen Worm og Thomas Iversen. De er jo efterhånden rene eksperter i at fremstille velsmagendeæblemost af frisk plukkede æbler fra Fyn. Og tombolaen kunne da også melde udsolgt efter et par timer og med mange glade vindere af de flotte præmier. En stor tak til alle vore sponsorer for dette. Overskuddet fra denne dag går ubeskåret til aktiviteter for beboerne.

Alt i alt en rigtig god eftermiddag som kun lykkes i kraft af de mange frivillige kræfter, Støtteforeningen og Beboer- og pårørenderådet, der hvert år bakker op om dette arrangement.