Dilettant på Riis Friplejehjem 7. marts 2016

Mandag den 7. marts var scenen sat op i dagligstuen og man var klar til at modtage amatørskuespillerne fra Kollemorten. De ankom kl. 18.00 for at blive sminket og klædt om, inden forestillingen skulle begynde kl. 19.00.

Stykket hed "Grevinden går igen igen" og er skrevet af Knud Erik Meyer Ibsen. Kort fortalt handler det om en grevinde, der bestemmer sig for at dø, udelukkende for at finde frem til den rigtige arving af godset Augenfryd. Og alle skuespillere levede sig virkelig ind i deres roller, og det var et rigtig godt og morsomt stykke.

Efter forestillingen var der rigtig teatermad - croissanter og øl. Derefter var der kaffe med lagkage og 3 fællessange.