Høstfest den 11. oktober 2018 på Riis Friplejehjem

En gang årligt inviteres personalet og deres ægtefælle/samlever til fest på Riis Friplejehjem sammen med beboerne. En aften hvor der hygges med god mad og musik, og samtidig er der mulighed for at få rørt sig på dansegulvet. 

Køkkenet havde fremtryllet en fornem buffet, både til forret, hovedret og dessert. Se de flotte billeder nedenfor. Musikken blev leveret af duo'en Torben og Jesper, som ikke har været på Riis før. Og det gjorde de rigtig godt, så det bliver helt sikkert til et gensyn. Der var virkelig gang i dansegulvet lige til det sidste. Der er mulighed for at se flere billeder nedenfor og på vores facebookside.