Den 8. juni 2017 var det endnu engang tid til en af årets store fester på Riis Friplejehjem. Det har de sidste 8-9 år været en tradition at fejre lyset og sommerens komme på Riis Friplejehjem. Og der var også mange der valgte at bruge en aften i godt selskab på Riis Friplejehjem - godt 80 blev der dækket flot op til i spisestuen. Og som aftenen skred frem kunne alle nyde køkkenets fantastiske menu - stort ta-selv bord både til hovedret og dessert/kaffe. Det var virkelig en fornøjelse. Ind i mellem de kulinariske oplevelser var der lagt op til en times sang og musik med Bo Young. Og hvis man synes der var noget velkendt over ham, ja så er det nok fordi han er søn af "Jodle Birger". Og han leverede en skøn time med både kendte og mindre kendte sange som hans far også sang. Og Bo Young fik også en oplevelse med herfra, da han midt i underholdningen fik besøg af et par brandmænd :-) Brandmændene fik til gengæld serveret køkkenets dejlige brownie med jordbærmousse.

 Kl. 21 sluttede en herlig aften med god mad og skøn underholdning, og det er dejligt at det kan lade sig gøre at stable sådan et arrangement på benene med hjælp fra frivillige og planlægning af aktivitetsafdelingen. Tror heller ikke det er sidste gang vi får besøg af Bo Young. Se en video og billeder nedenfor.